Om Ebberød og Birkerød
Ebberød var oprindeligt et institutionsområde og er i dag primært et boligområde i kombination med visse institutioner. Der er en unik atmosfære på grund af højdeforskellene, de gamle og høje træer, smukke bygninger, park og søer. Rude Skov byder på skøn natur og muligheder for en række aktiviteter som lystfiskning (husk fiskekort), cykling på stier, MTB single track, løb, traveture, leg og andre former for skovture.
Der er to organiseringer, der varetager forskellige dele af sammenhænge i Ebberød, FælleHusForeningen og Grundejerforeningen.
Birkerød er en by i Nordsjælland med 20.228 indbyggere (2015), der sammen med Holte, Søllerød er en del af Rudersdal kommune.
Byområdet består af bydelene Birkerød, Kajerød, Ebberød og Bistrup, der er vokset sammen samt Høsterkøb.
Birkerød har flere rigtig gode skoler og børneinstitutioner. Se http://www.rudersdal.dk/
Området hører til Sjælsøskolens skoledistrikt og der er integreret børneinstitution i selve Ebberød (Kastaniebakken).
Birkerød har egen jernbanestation, posthus, bibliotek, Birkerød Bibliotek nær Hovedgaden, flere dagligvarebutikker (Irma, Føtex, Kiwi, Rema1000, Netto, DøgnNetto, mv.) og specialbutikker, flere banker samt mange bilforhandlere.
Birkerød har et rigt foreningsliv, herunder idrætsforeninger som Orienteringsklubben OKØst, Birkerød Bicycle Klub, Birkerød Roklub, Svømmeklubben SIGMA (sammen med Allerød), fodboldklubberne I.F. Skjold Birkerød og Dynamo Birkerød, Birkerød Tennis og Squash Klub samt Furesø Golfklub.
Der er lokale spejderorganisationer og FDF.
Læs mere om Birkerød på Wikipedia
Områdekort
Med kortet ovenfor kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + (plus) og - (minus) for at zomme ind og ud.
Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen på kortet.
Street View (gadevisning)
Med Street View ovenfor kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.